Smertestillende til kat – det du skal vide
Korrekt smertelindring er vigtig for at katten kan fungere normalt og trives i sin hverdag. Man vil typisk hurtigt se en bedring i sin kattens adfærd og fysiske aktivitet, hvis den ellers har levet med smerter, som nu smertedækkes effektivt. Desuden er smerte stressende for dyret og kan medføre nedsat appetit, dårlig søvn, dårlig sårheling, med mere.
Katte må kun få det smertestillende lægemiddel, som ordineres af dyrlægen, og det skal være i den rigtige dosis. Hvis man giver smertestillende til sin kat på eget initiativ, risikerer man at maskere alvorlig sygdom, forgifte katten eller fremkalde alvorlige bivirkninger. Katte må aldrig få Panodil.
Symptomer på smerte hos kat:
- Mindre kælen og kontaktsøgende
- Ændret adfærd (for eksempel aggressivitet eller mere passiv end tidligere)
- Nedsat appetit
- Nedsat aktivitetsniveau eller rastløshed
- Ændringer i bevægelsesmønster (for eksempel at hunden går mere stift, ikke strækker benene, osv.)
- Hurtig vejrtrækning
- Vil ikke gå på trapper, hoppe op i vindueskarmen, mm.
Typer af smertestillende til kat
- Antiinflammatorisk smertestillende
Disse lægemidler, også kaldet NSAID, er blandt de mest anvendte smertestillende midler til kat. De virker ved blandt andet at mindske hævelse og dæmpe inflammation i vævet. Det gives enten som en injektion, på flydende form eller som tabletter. Nogle katte kan dog være følsomme i deres mave-tarmkanal, hvorfor man ofte vil vælge en anden form for smertestillende, da nogle af de hyppigste bivirkninger ved NSAID er diarré og opkast. Dog har disse lægemidler generelt en god sikkerhedsmargen, hvilket vil sige, at der skal meget til før, at dyret reelt forgiftes af disse stoffer.
- Opioider
Disse lægemidler er meget potente og er derfor ofte første valg ved kirurgi og andre store, smertefulde indgreb. Ofte kan disse lægemidler også gives forud for et større indgreb, da det er med til at reducere smerten post-operativt. Katte bliver dog ofte lidt trætte og døsige og kan eventuelt blive lidt urolige og konfuse af lægemidlet.
- Andet
Ved f.eks. kirurgiske angreb anvendes der typisk en kombination af smertestillende lægemidler, da det giver den bedst dækkende effekt og man samtidig kan mindske dosis af de individuelle præparater, hvilket desuden reducerer risikoen for bivirkninger.
Smertestillende til kat håndkøb
Der findes flere præparater, som menes at lindre smerte og berolige dyret, der kan fås som håndkøb på apoteket.
Du skal dog altid rådføre dig med din dyrlæge og få dit dyr undersøgt, hvis du mistænker, at den har smerter. På den måde kan dyrlægen finde det rigtige produkt og dosis til dit dyr samt udskrive en recept på smertestillende.
Sygdom og skader der skal tilses af dyrlægen
Hvis din kat har det dårligt, kan der være mange årsager. Som kæledyrsejer er det vigtigt at du holder øje med dit dyrs velfærd. Kontakt Hellerup Dyreklinik hvis dit kæledyr ikke ser rask ud eller viser tegn på skade. Vi står klar til at yde omsorgsfuld hjælp til dit kæledyr og give dig professionel vejledning.