Juliana Sommer
april 30, 2023
Kategori: Hund | Kat | Kæledyr
Rejser med kæledyr

Inden man rejser med sit kæledyr, er det altid en god idé at besøge fødevarestyrelsens hjemmeside hvor man kan finde guides til både rejser med hund og kat samt finde de gældende regler for indrejse til et bestemt land.

De fleste EU-lande kræver, at kæledyret er lovligt ID-mærket, har et gyldigt kæledyrspas og en rabiesvaccination – nogle lande (f.eks. Finland, Norge og England) kræver dog også, at kæledyret er behandlet mod orm inden indrejse.

På Hellerup Dyreklinik tilbyder vi derfor:

  • Lovlig ID-mærkning (mikrochip)
  • Kæledyrspas
  • Vaccination mod rabies (hundegalskab)

Man skal være opmærksom på, at hunde og katte skal være mindst 12 uger gamle, før de må få første vaccine, samt at der efter vaccinationen er en karantæneperiode på 21 dage – man skal derfor sørge for, at kæledyret bliver vaccineret mod rabies senest 3 uger inden afrejse. Husk desuden at være opmærksom på datoen for gyldighed af vaccinen, som er angivet i dyrets pas.

  • Ormekur

Som sagt har nogle lande særlige krav om ormekur inden indrejse. Ormekuren skal dokumenteres af dyrlægen og skal være givet 1-5 døgn før indrejse til det pågældende land.

Når du rejser med kæledyr skal du være opmærksom på en række ting.

Hvad koster et hundepas?

Hos Hellerup Dyreklinik koster er EU pas 445 kr. ekskl. evt. ormekur og attestering i passet.

Desuden skal man være opmærksom på, at ens kæledyr kan være i smitterisiko, når man rejser til udlandet, og at der findes nogle sygdomme, som vi ikke ønsker importeres tilbage til Danmark, da de både kan smitte andre dyr og eventuelt mennesker. Snak derfor altid med din dyrlæge eller kig nærmere på Fødevarestyrelsens hjemmeside, inden du rejser til udlandet, så du er opdateret omkring potentiel smitterisiko og om man med fordel kunne overveje anden forebyggende behandling mod bestemte sygdomme.