Hellerup dyreklinik

Sterilisation af hund

Hellerup dyreklinik

Sterilisation af hund

Hellerup dyreklinik

Sterilisation af hund

Dyrlæge priser

STRESSFRIT FORLØB TIL DIG OG DIT DYR

Sterilisation af hund

Tævehunde steriliseres (æggestokke og eventuelt livmoder fjernes ved kirurgi), hvorefter de ikke længere vil komme i løbetid eller have evnen til at reproducere sig.

Der er mange grunde til at hunde bliver steriliseret eller kastreret. Det kan f.eks. være af medicinske årsager, altså for at mindske risikoen for sygdomme, relaterede til kønsorganerne og kønshormonerne (f.eks. livmoderbetændelse (pyometra), diabetes eller kræft i mælkekirtlerne). Det kan også være for at undgå falsk eller uønsket drægtighed.

Hvornår er det bedst at få sin hund steriliseret?

Det bedste tidspunkt at sterilisere en tævehund er i hvilefasen af dens cyklus. Det vil sige ca. 1 måned før næste løbetid.

Hvordan foregår en sterilisation?

Hunden vil typisk skulle indleveres på klinikken om morgenen og kan tage hjem igen om eftermiddagen samme dag. Hunden vil blive smertedækket og kommer under fuld narkose, så den ingen ubehag eller smerte oplever i forbindelse med operationen.

Når hunden er blevet bedøvet, vil pelsen i operationsfeltet (på maven) blive klippet og huden desinficeret.

Vi udfører som hovedregel en operation kaldet ovariehysterektomi, hvor der laves et snit i bugvæggen, hvorefter æggestokke og eventuelt livmoder fjernes.

Hvordan er
dagene efter en sterilisation?

Hunden er typisk mere træt end normalt i 1-2 døgn efter operationen. Hunden skal de første 10 dage holdes mest muligt i ro, kun blive taget på korte gåture i snor og ikke lege voldsomt med andre hunde.

Hunden kan enten blive hjemsendt med en krave eller bodystocking for at undgå, at hunden bider eller slikker i operationssåret.

Operationssåret skal kontrolleres dagligt for kraftig hævelse, rødme, ømhed, varme, dårlig luft og konstant sårvæske, som kan tyde på infektion, hvor dyrlægen i så fald skal kontaktes. Det er dog normalt at se ovenstående tegn i mindre grad de første par døgn.

Hvad er bivirkningerne ved en sterilisation?

Hunden skal under fuld narkose og opereres, hvilket altid medfører en risiko. En sund og rask hund vil dog typisk klare en operation rigtig fint, især hvis det også er en yngre hund. Hunden bliver smertedækket og vil ikke opleve nogle smerte eller ubehag i forbindelse med operationen.

Man skal være opmærksom på, at steriliserede tæver har lettere ved at tage på i vægt og derfor skal hundens fodring og motion eventuelt justeres efter operationen.

Nogle steriliserede tævehunde vil kunne opleve pelsproblemer, f.eks. tab af glans i pelsen. Enkelte tæver vil også kunne blive urininkontinente, hvilket vil sige, at de ikke kan holde på vandet, når de slapper af eller sover, hvorfor der kan dryppe lidt urin fra dem.

Pris på sterilisation af hund

Prisen afhænger af hundens størrelse og kan variere alt efter hvor meget medicin der skal an­ven­des, og hvis der skulle op­stå kom­pli­ka­tioner under ope­ra­tionen. Kontakt os for at høre mere om sterilisation. Hos Hellerup Dyreklinik har vi fokus på dig og dit kæledyr. Din hund er i de bedste hænder hos os.

Ydelse
Pris (januar 2023) inkl. moms
Sterilisation - hund under 10 kg
Kr. 4812,50
Sterilisation - hund 10-25 kg
Kr. 5125,00
Sterilisation - hund over 25 kg
Kr. 5625,00